A: 17/8 fra Østerport mod Øster Fælled med en styrke på 600-700 mand.

B: 20/8 fra Østerport med 2000 mand mod Svanemøllen; endvidere 1700 - 1800 mand fra Nørreport mod bl.a. Nørrebro for at dække den første kolonnes venstre flanke.

C: 25/8 fra Nørreport med 5-600 mand mod området ved Assistens;

D: fra Østerport/Kastellet mod Classens Have
     25/8 med et let infanteri 
     26/8 med 5-600 mand
     31/8 med 2200 mand.  

E: 5/9 Tømmerpladsen  

Ovenstående bogstaver A til E henviser til kortet; klik på det og se det i stort format. Kortets oplysning om "Den fjendtl: Beleiringshær" har gyldighed fra den 25. august.

Seks af de otte udfald var fælles operationer mellem kanonbåde og landtropper; tre udfald havde Classens Have som mål, og to andre udfald gik igennem dette område, som lå mellem Classensgade, Østerbrogade, Rosenvængets Allé og stranden.

Udfaldene før den 25. august skete mod området ved Svanemøllen dels for at hindre fjenden i at trænge frem mod København og især Kastellet, dels for at ødelægge batteristillinger der kunne anvendes mod kanonbådsflotillen. Den 17. august blev udfaldet foretaget af Livjægerne, som imidlertid blev forhindret af fjendens overlegne militærmagt i at nå længere end til en linje som gik fra Vibenshus i vest til stranden i øst. Løjtnant J.J. Svenson var kl. 1 blevet beordret at understøtte udfaldet med 3 kanonbåde. Den 18. oplyste kanonbådschefen, kommandørkaptajn Krieger, at han ”havde afsendt en division kanon chalupper ind til Svanemøllen for at assistere vore tropper”. Det er ikke omtalt i andre kilder at der skulle være danske tropper i området den dag, så enten har chefen givet en ordre på et forkert grundlag, eller også skal oplysningen læses sådan at kanonbådene sendtes til Svanemølleområdet for at ødelægge så meget som muligt før danske tropper angreb i kommende udfald. Men der er ingen tvivl om at ordren er blevet givet. Danskerne gentog udfaldet mod Svanemølleområdet den 20. for ”at ødelægge batteriet dér som meget hindrede vore bådes bevægelse” (Billes journal). Nu blev udfaldet gennemført med 2000 mand og til søs understøttet af 9 kanonbåde. Den engelske flådechef, Admiral Gambier omtalte udfaldene i sin journal, - det er ikke umiddelbart i den kilde man forventer at se landtræfninger beskrevet:

"At daylight observed a warm action take place between the left wing of our army and a considerable force from the town, aided by much artillery as well as by the Gun Boats".

Formentlig skyldtes omtalen en overraskelse over den danske styrkes størrelse når landsætningen ved Vedbæk ikke blev imødegået. Og en gentagelse af udfaldet kunne betyde væsentlige forsinkelser for den engelske operation; på dette tidspunkt var de engelske tropper jo stadig under fremrykning. Derfor omtaltes udfaldet som i øvrigt blev slået tilbage.

Der er ingen udfald mellem den 20. og 25. på land. Englænderne rykkede væsentlig nærmere byen, og København havde travlt med at klargøre sit forsvar.

Udfaldene fra den 25. skete især fra Kastellet ved Øster Port mod Classens Have. Området var strategisk vigtigt for danskerne da det lå kun en kilometer nord for byen med mulighed for at kontrollere adgangen til Kastellet og Øster Port, samt farvandet ud for havneløbet; ved fare for en fjendtlig storm gjaldt det om at fastholde kontrollen. Men for englænderne kan området ikke have haft strategisk betydning; deres artilleri blev opført i halvcirkler mindst 1200 meter fra byen. Når de så alligevel var i området, skyldtes det formentlig dels at de havde en batteristilling på Trianglen som skulle forsvares, dels et ønske om at holde danskerne inde i byen.

Udfaldet fra Nørreport den 25. mod Assistens skyldtes efterretninger om at fjenden trængte frem mod området for at bygge artilleristillinger. Det er den eneste gang udfaldene blev rettet mod fjendens bygning af artilleristillinger; intet tyder på at der blev lagt afgørende vægt på at angribe sådanne mål ligesom heller intet tyder på at udfaldet var koordineret med udfaldet i Classens Have. Englænderne trængte udfaldet tilbage med en overlegen styrke.

Det sidste udfald den 5. september var vel egentlig slet ikke et udfald, men et forsøg på at redde nogle kanoner på tømmerpladsen på den inderste del af Kalvebodsbrygge, i dag nær ’Diamanten’. Operationen lykkedes ikke. Men en indberetning fra samme dag afsluttedes med følgende (i bogen Kongens Livjægerkorps 1807 ved kaptajn K.C. Rockstroh, København 1907):

”Kanonbådene, som underholdt en heftig ild på fjendens batteri, gjorde os særdeles god nytte og fortjener efter sædvane at nævnes med berømmelse”.